Da vi stræber efter at gøre behandlingen så behagelig og effektiv som mulig, giver vi dig nogle råd der vil forøge resultatet.
Før en voksbehandling er det vigtigt du sikrer dig at hårene er mindst 2-3 mm. Voksen kan dog fjerne hår kortere.
Inden voksbehandlingen bør du bruge en bodyscrub på det område du skal have vokset, samme dag eller dagen før. På den måde får du det bedste resultat og undgår at hårene knækker.
Undgå så vidt muligt solen dagen før, på dagen og dagen efter behandlingen – både den naturlige samt solarium. Solbrændt eller solskoldet hud, er mere følsom og sart. Ligeledes kan huden være sart efter voksbehandling, hvorfor der kan være risiko for skader, såfremt huden udsættes for solens skadelige stråler.
Brug altid solfaktor med høj faktor – det tilrådes altid at bruge solfaktor hele året rundt – også i overskyet vejer.
Da hårene fjernes ved roden, holder behandlingen ca. 3-6 uger, inden hårene når deres fulde længde igen. Dog skal der tages højde for hårenes forskellige faser. Ved at vokse regelmæsstig vil vi være i stand til at få fjernet hårene ved roden i alle voksefaser og du vil herved opleve at der går længere tid før hårene kommer op. De blivere samtidig finere og behandlingen vil være mindre smertefuld for hver gang.
Bruger du en epilator og har besluttet dig for at blive vokset, er det en god ide at holde en pause på 2-3 uger uden at barbere sig. Epilation giver ofte knækkede hår, og de vil derfor vokse frem i forskellige længder, hvilket betyder at man skal epilere tit og ofte, til stor irritation for de fleste.